Jasmins historie

Jasmin er 58 år. Hun er iklædt en pæn sort kjole, bordeaux cardigan, strømpebukser og briller. Halskæden er rosafarvet og neglene nylakerede i en flot lys lilla farve. Makeup’en er diskret og det næsten hvide hår går ned under ørene. Hun sidder behageligt tilbagelænet i sofaen med sine flotte ben over kors. Klar til at svare på mine spørgsmål med sin dybe mandestemme.

For Jasmin er transperson. Hun er rent fysisk en mand. Men det er også det. Hun ligner en kvinde, opfører sig som en kvinde og opfatter sig selv som kvinde. Og hun vil behandles som en kvinde.

Hun var ganske lille da hun mærkede at noget var forkert. Hun oplevede at hun havde lyst til, at være andet end en dreng.  Da der skulle spilles teater i 6. klasse og en af drengene blev klædt ud som en pige, blev hun misundelig. Det var jo mig, der skulle have være klædt ud, fortæller hun.

Hun var et meget genert barn og holdt sig meget for sig selv. Hun valgte cykelløb som idrætsgren. Der kunne hun være sig selv. Skjule sig selv.

Igennem barndommen og ungdommen sloges hun med trangen til at være en pige. 

En elefant midt i stuen

Trangen til at være kvinde fulgte med ind i voksenårene. Den voksede og voksede og blev sværere at undertrykke. I 2005 fandt Jasmins daværende kone ud af at Jasmin var transperson. De talte om det i de første måneder, men ellers var der tavshed. Jasmin fortæller at det var meget skamfuldt. ”Det var faktisk værre at have fortalt det og ikke kunne snakke om det, end det var at have det som hemmelighed” fortæller hun. ”Der var altid en elefant midt i stuen”.

Fustrationerne voksede. Som Jasmin fortæller ” jeg blev en sur, gammel far. Jeg behandlede ikke altid mine omgivelser pænt og overreagerede ofte på meget små ting”

Sprang ud

Jasmin sprang ud i 2016. Hun var blevet skilt og boede sammen med sine børn. De sidste år inden, brugte hun meget energi på at skjule sit sande jeg. Altid skulle hun passe på, at børnene ikke fandt noget tøj, sko eller makeup. Der måtte aldrig ligge noget fremme. Til sidst ville hun gerne opdages, men turde ikke.

Der var meget få der vidste, at hun var transvestit inden hun sprang ud. Men Jasmin havde det rigtig dårligt med at pålægge andre, at holde på hendes hemmelighed. Hun måtte også sande, at hun ikke kunne styre hvem der måtte vide det og hvem der ikke måtte. Derfor oplevede hun, at det var bedre at være ærlig.

Da beslutningen endelig blev taget, blev det nemmere. ”For de fleste er jo egentlig lige glade. Der var da nogen som ikke var. De vendte ryggen til og nogen gik. Det havde de jo nok gjort alligevel så” siger Jasmin. ”Det har jo ikke noget med mig at gøre. Jeg generer ikke nogen, det gør ikke ondt og jeg er helt afklaret med det. Jeg kan jo ikke tvinge folk til at se mig som jeg er. Jeg vil dog gerne have haft muligheden for at sige ordentligt farvel, i stedet for, bare at lade tingene glide ud i sandet.”

Jeg ved godt at jeg ikke ligner en kvinde

Jasmin er bredskuldret og temmelig høj. ”Jeg ved godt, at jeg ikke ligner en kvinde” fortæller hun. ”Jeg bliver glad når jeg bliver kaldt frue eller dame. Det er respektfuldt. Jeg bliver ked af det, når nogen kalder mig Han og en mand. Heldigvis siger mange undskyld og det er dejligt. Så føler jeg mig accepteret”

Hun har ikke søgt juridisk kønsskifte. Dvs. at hun har stadig det personnummer som hun fik da hun blev født. Så det giver da lidt løftede øjenbryn og blikke ind i mellem. Men Jasmin føler ikke hun har behov for det. Hun overvejer heller ikke kønskorrigerende kirurgi. For som hun siger: ” lige nu fungerer det for mig som det er. Det vil jo ikke ændre på min højde og bredde”. Det vil ikke gøre mig mere lykkelig. Jeg accepterer mig selv som jeg er”

Jasmin har en dyb mande stemme. Hun har gået til stemmetræning, men har ikke haft tid til at træne så meget. ”Jeg er jo som jeg er” siger hun og trække lidt på skuldrene.

Før hun sprang ud, var hun meget korthåret i over 25 år. At gå med paryk er for varmt, så hun har ladet sit eget hår vokse.  Det er desuden meget svært at finde parykker. Der findes ikke ret mange parykmagere og parykker er dyre.

Jeans og mundbind

Det kan være noget af en udfordring at købe tøj og sko. Det er svært at få damesko i herrestørrelser og de damesko der bliver lavet til transpersoner er ofte for smalle. Der er ikke taget højde for, at en herrefod er bredere end en damefod.

Bluser og andre overdele er et andet problem. For Jasmin har brede skuldre. Så hvis passer tøjet over skuldrene, er det som regel for stort om livet. Nogle ekspedienter viser hende hen i afdelingen med store størrelser. Men det kan hun heller ikke bruge, for hun er både høj og slank. Derfor er hun gået over til at købe toppe uden ærmer. De strammer lidt over maven, men det ser pænere ud, end det hele er for stort. Hun vil gerne gå i kjoler, men hendes højde gør, at de fleste kjoler er meget korte.

De første år efter Jasmin sprang ud, gik hun i bukser. Det fungerede fint indtil Corona pandemien- og dermed brugen af mundbind ramte Danmark. En dag i en butik blev hun tiltalt Hr. Hun undrede sig noget, da hun havde dame jeans og højhælede sko på. Indtil hun så sig i spejlet. Der så hun en mand i jeans og halvlangt hår. Så nu holder hun sig til kjoler.

 ”Gå i det tøj du har lyst til – også selvom det ikke passer helt. Det er dig, der skal føle dig godt tilpas” Siger Jasmin og smiler.

Hverdagsbryster og gå-i-byen bryster

Til Jasmins garderobe hører også brystproteser. Det er dyrt at købe i Danmark. Hvor brystopererede får  betalt deres proteser fordi det er medicinsk udstyr, skal transpersoner selv betale, da det er ”kun” er til kosmetisk brug. En enkelt protese koster mellem 2000 og 4000 kr.  alt efter kvalitet og om det er en løs protese eller en klæbeprotese.

Jasmins hverdagsbryster er ikke ret store. Hun har to forskellige fordi det ene er købt brugt. Man kan ikke se forskel, men hun kan hele tiden mærke det, fordi det ene bryst er en letvægtsprotese.

Brysterne til festbrug er klæbeproteser. De er større end hverdagsbrysterne. Jasmin synes de er varme at have på og huden synes heller ikke så godt om det.

Hun køber sine proteser i udlandet og synes det er svært, at gå ind til Boisen og få råd og vejledning til bh’er, når hun ikke har købt proteserne her. Men hun har brug for bh’er med plads til proteserne og de kan ikke købes i lingeributikkerne. Og hun har brug for de råd og den vejledning, som hun kan få hos Boisen. Jasmin er under uddannelse og har simpelthen ikke råd til at handle proteser i Danmark.

Jasmin fortæller at der er mange transpersoner der køber deres bryster på nettet. Det er som regel førstegangskunder og dem, der ikke lever 100 % som kvinde. De kommer let til at købe noget forkert, fordi det ikke må opdages, at de køber dem. De får ofte købt en dårlig kvalitet som har et mere sexistisk udtryk end en protese, der er lavet som medicinsk udstyr.  I sidste ende gør det det endnu sværere for personen at være sig selv.

Pride – Vi er her også

For Jasmin er pride en fest. En fest hvor hun viser, at hun er her også og at det er okey.  Det er en dag, hvor det at træde ud over normen er en fest og samtidig er det også lidt informationsarbejde. For dels kan tilskuerne både se og snakke med deltagerne, tage billeder og få stillet deres nysgerrighed, dels har de mennesker der gerne ville have været med, men ikke tør, mulighed for at få en snak.

Jasmin er som regel god til at spotte lige netop dem. Hun har jo selv været lige præcis der. Men det kan være svært at vurdere om de ”bare” er interesserede eller de har brug for et spark til at komme videre.

Jasmin giver den lidt ekstra gas med outfittet denne dag. Hun har en stor gul swingerkjole, som hun kun bruger til pride. Den kan ses på lang afstand og giver en masse opmærksomhed. Og det har hun skullet vænne sig til. For Jasmin er faktisk genert og har mere end en gang tænkt ”hvad f… har du gang i”. Men det at vise verden hvem hun er og at det er okey. Det driver hende frem.

Det er tilladt at være lige præcis den du er

”Jeg har været til pride i Aalborg iført badedragt, stømpebukser og stiletter. Hvis jeg med min kropsbygning, tør at stå i en badedragt midt i Aalborg, så kan du også tillade dig at være den du er – det er budskabet. Det er den dybere mening med det. Sådan er jeg. Jeg tør at være mig” Siger Jasmin

Udfordringer og hatecrimes

At man møder mange udfordringer ved ikke at følge normen, kan ikke komme som en overraskelse for nogen.

Jasmin har, heldigvis, været forskånet for hatecrimes. Men hun har oplevet at blive råbt af på gaden og synes ikke det er rart at gå alene på gaden om aftenen.

Hun kan fortælle om transpersoner, der er blevet smidt ud af forretninger og som ikke har kunnet bytte forkert indkøbt tøj med begrundelsen, at det skal desinficeres og ikke kan sælges igen.

I forbindelse med hendes uddannelse har hun brug for at klæde om. Men hvilket omklædningsrum skal hun bruge? Hun føler sig ikke godt tilpas i herrernes omklædningsrum og i dameomklædningen kan der være nogen, der føler sig krænket.

Derfor er hun – og alle andre der ikke følger normen – nødt til at være på forkant. Når hun skal i praktik efter sommerferien, vil hun henvende sig til stedet lidt før og få styr på f.eks. omklædningssituationen. Så har hun ikke det problem den dag hun starter.

Lad være med at brokke dig

Trods alle de udfordringer Jasmin har, så har hun en skøn tilgang til livet. ”lad være med at brokke dig. Kan du gøre noget ved det, så gør det – ellers hold din k… - Følelser er selvforstærkende. Er man glad bliver man mere glad, er man trist bliver man mere trist.

Vær dig selv – lige præcis som du er. Det er tilladt. Det er jeg.